VERAS KORT  


Velkommen til denne side , hvor jeg vil fortælle lidt om mig selv


Mit navn er Vera - jeg er en årgang 1942 og bor i Nordjylland

Jeg har 2 voksne børn, 2 svigerbørn og så en lille guldklump Daniel , som er fra maj 2005 og Lærke som er fra febr. 2009

og nu Tobias fra 2013. Jeg har altid beskæftiget mig meget med håndarbejde af mange forskellige arter, alt efter hvad der har været brug for.

Jeg gik på efterløn i 2002 efter at have arbejde på kontor i næsten 40 år fordelt på 2 arbejdspladser, bor alene og har jeg nu god tid til alle mine hobbies.

 

 

2014

Mit  ældste barnebarn er nu 9 år - så nu er der ikke så megen leg med ham mere, men heldigvis vil han stadig gerne på ferie - helst uden lillesøster Lærke der er 5 år - han er blevet en mega klog dreng - en lille professor og han er selvfølgelig skarp i skolen og til at bruge computer - i år er han også begyndt at gå til fodbold.

Lærke er en yndig pige - med en meget stærk vilje, og vil gerne have ret i alt :-) hun er hyggelig og have på ferie - både med og uden storebror. Her kommer mine mine evner med strikepindene så hende til gode - da der jo bliver lavet en del dukketøj - laver mere dukketøj end hun kan bruge som så bliver solgt eller givet væk.

 

I 2013 fik jeg jo et barnebarn mere -Tobias - han er en skøn lille knægt som nu er godt et år - en rigtig spilopmager - endnu ikke klar til at komme på ferie - håber det kommer.

 

Så bruger jeg stadig en del tid ved min computer ikke så meget med at lave min på hjemmesiden- men en del på facebook - man skal jo følge med tiden :-)

Jeg bruger også en del  tid med at surfe på Internettet - hobbysiderne bliver pløjet igennem  - især sider med kort .

 

De forskellige internetforretninger med materialer til kortfremstilling får også mange besøg - mange af mine materialer bliver købt der. Men da jeg ikke er så god til sprog , bliver det mest de danske internetbutikker, jeg handler hos. I øjeblikket får garnbutikkerne på fysiske og internet også en del besøg - For hvert nøgle garn jeg bruger, får jeg vist købt 5 nye :-)